Tandblegning

Alle starter ud med at have skinnende hvide tænder. Hver mælketand og nye permanente tand er dækket af en porcelænsagtig emalje. Tandemaljen er naturligt designet til at beskytte tænder fra ting som tygning, tandskæring, og andre kemiske reaktioner forårsaget af mad med et højt indhold af sukker. Der er ingen der kan forhindre tandemaljen i at blive slidt. Som årene går (of tusinder af måltider bliver indtaget) vil emaljen langsomt gå i opløsning og blive gennemsigtig, så tandrodens gule farve bliver synlig.

Rensning og blegning. Tandrensning går ud på, i tandlægevirksomheden, at fjerne skidt fra tandens overflade. Et tandprodukt der påstår at ”rengøre tænderne så de bliver hvidere” kaldes en tandrenser. Blegning bliver brugt til at beskrive en ”blegnings” procedure, der involvere at blege tænderne hinsides deres naturlige farve. Produkter der har med tandblegning at gøre indeholder karbid og hydrogen peroxid.

Typer af tandmisfarvninger. Der er to hovedtyper af tandmisfarvninger eller plamager: indre og ydre.

• Ydre misfarvninger er de overfladiske. De bliver forårsaget af normalt slid som et tandsæt bliver udsat for. De bliver også forårsaget af mørke drikke, som kaffe, sodavand og mad. Tobak forårsager misfarvninger i form a nikotinpletter. Ydre misfarvninger kan fjernes ved daglig tandbørstning, og ved profylakserensning. Nogle misfarvninger er mere stædige og derved sværere at fjerne end andre, fordi der ikke er blevet gjort noget ved dem tidligt nok, og de er blevet rodfæstet i tandroden.

• Indre misfarvninger er mere besværlige at fjerne, fordi de er opstået inden i tandens kerne. De bliver forårsaget af ældning, trauma, indtagelse eller udsættelse af for meget fluorid eller andre mineraler gennem tandens dannelse. Kosmetisk tandlægearbejde kan nu ”blege” endda dybtliggende misfarvninger.

Hvad forårsager misfarvninger? Læg mærke til den forskellige farve på folks tænder. Der er tænder der har et gulbrunt skær, og der er tænder der lader til at have et grågrønt skær. Disse er de to almindelige tandfarver: gulbrune og grågrønne. Tandlæger har lagt mærke til gulbrune reagerer bedst på blegning. Der er mange forskellige faktorer der forårsager tandmisfarvninger eller den generelle formørkelse (når tænder bliver gule eller ”grønne”) af tænder. Den primære årsag er ældning. Det normale slid og ophobning af misfarvninger får tænderne til at blive mørkere. Teenagere er mere tilbøjelige til at få pludselige og dramatiske resultater fra blegning. En person der er i 50erne har tænder der har samlet stædige misfarvninger, der kan vise sig at være besværlige at slippe af med.

Tænder er semitransparente i en hvis grad. Der er dog tænder der virker mere uigennemsigtige, denne type tænder har den fordel at de virker lysere i farven, og er mere modtagelige overfor blegning. Hvis et sæt tænder er højest transparente, kan ingen mængde blegning gøre dem lysere.

Ved konstant at spise mørk mad og drikke mørke drikke vil man få mørke tænder. At spise syreholdig mad som f.eks. citrusfrugter og eddike nedbryder emaljen. Rygning efterlader nikotinpletter. Medicin, kemikalier og mineraler (fluorider) kan også forårsage misfarvninger. Trauma og tandskæring kan forårsage små eller store revner i tænderne, der kan lukke skidt ind.

Hvilke muligheder er der for tandblegning?

Kosmetisk tandlægearbejde er en blomstrende praksis. Folk flokkes til deres tandlæger for at få deres tænder bleget. Læg mærke til hvordan nærmest alle i underholdningsindustrien har skinnende hvide tænder. Tandblegning behøver ikke koste en bondegård, da der er forskellige muligheder (med varierede resultater) tilgængelig.

At få sine tænder bleget hos en tandlæge er den dyreste mulighed. Tandlægen eller en kvalificeret tandtekniker bruger en meget høj koncentrat of gel peroxid til at påføre på tænderne. Patientens tandkød bliver beskyttet fra kemikalierne af gummi der skal males på. Peroxiden skal sidde på tænderne med 15 til 20 minutters mellemrum i en time. Hvis tænderne er blevet synligt hvidere, er behandlingen færdig. Hvis ikke, vil patienten måske blive bedt om at få endnu en behandling, eller fortsætte med et sæt man kan bruge hjemme.

Hjemmeudstyr, ordineret af en tandlæge er en anden mulighed. Disse sæt har en laver peroxid procent, og det kan tage flere uger eller måneder, eller endda et år, før man opnår et tilfredsstillende resultat. Peroxid gelen påføres på tanden, ved hjælp af blegeskåle der er ligesom tandbeskyttere. Blegeskålen skal blive i din mund i mindst en time.

Håndkøbte tandblegere er de mindst effektive. De minder om det hjemmeudstyr der bliver ordineret af tandlægen, men peroxide gelen der bliver brugt har et endnu lavere indhold end den man får hos tandklægen. Blegeskålen fås kun i en størrelse, så der er stor chance for at kun ens fortænder vil blive bleget.

Bid mærke i at blegeprocessen ikke har nogen effekt på farven på tandgenoprettelse, porcelænsoverflader, kroner og broer. Resultatet af selv-tandblegning kan være forskelligt farvede tænder. De andre to sideeffekter af tandblegning er tandsensitivitet og tandkødsirritation.

Det er bedst at forhøre sig ved en tandlæge hvis man overvejer tandblegning.